Nyhedsbrev februar 2013

Kære Alle.
Så er det NU at vi fylder bistroen op med cremen af europæisk jazz.

Vi gentager succesen fra i sommers. Der var fulde huse. Og folk krævede mere. Så det er jo netop lige det I skal få!
Forkæl dig selv, din gane, næse og ører. Læg billet ind på mindst en af de eksklusive aftener!

Fra søndag d. 3. februar og hele ugen frem til lørdag d. 9. februar
-ignorere vi at det er koldt og kedeligt. Vi skal varme os i hinandens selskab, med det bedste fra vores køkken. Herlige vine i samarbejde med Krone Vin. Og selvfølgelig spejle os i store kunstnere og stjerner.

Og ja vi praler gerne. Det er et sandt overflødigheshorn af skøn musik. Selv om der ikke står voldsomt meget i pressen om dette fænomen, er vi stadig her i danmark et stort jazzland. Og det skal vi blive ved med at være! Husk det vi skal støtte kulturen! Det er vigtigt!

Vi laver ny menu hver aften på tre retter. Der er vinsmagning. OG musik på højeste niveau. Alt sammen til en ubegribelig billig penge.

Der er stadig pladser at rave til sig så det er om at komme ud af hulerne og give sig selv et minde indtil foråret kommer.

Programmet lader intet tilbage at ønske i forhold til sommerens festival. Tværtimod! Det bliver festligt, STORT og forhåbentligt lige så fortrylende.

Vi starter klokken 18.00 med en lille vinsmagning på 3 glas, til akkompagnement af første sæt.
I pausen servere vi en 3-retters menu ledsaget af 2 glas vin.
Derefter starter andet sæt, hvor taget forventeligt letter. Hvem ved?

Der er jo noget med, at mad, vin og musik hver for sig kan forføre og begejstre.
Og hvis samspillet mellem disse ingredienser smelter sammen, kan det hænde, at man bliver helt høj.
Vi har da lov at håbe. Vi gør i hvert fald forsøget!

Der er ikke mange pladser, så skynd jer at ringe på 50 947 957 og bestille bord!
Eller book online på www.gustavsbistro.dk

Søndag d. 3. februar kl. 18.00
Hans Ulrik og Lars Jansson Trio

Lars Jansson er en af vores absolut yndlingspianister.
Han har spillet jorden tynd siden vi var store drenge, og er bredt anerkendt
for sin yderst vinøse stil. Den spænder bredt fra liflige champagner, over sanselige Bourgogner,
til de mere majæstetiske Bordeauxer.
Denne aften er endnu engang i selskab med den altid velklædte saxbetvinger Hans Ulrik.
Måske en af de bedste saxofonister nogensinde, overhovedet, i det hele taget!
Med sig har Lars og Hans to af de unge løver.
Den grovswingende Paul Svanberg på trommer. Han kan også flyve!?
Og ikke mindst Thomas Fonnesbæk på bas. Pas på, for når han for alvor groover,
vokser der noget der minder om horn ud af panden på ham.
Det er med den største fornøjelse, at disse herrer sparker vinterjazzen i gang her på matriklen.
Det skal nok blive festligt. Det var det i hvert fald i sommers.

Søndags menuen:

Kartoffel-Porre suppe med Croutonner
Couscous  a la Pont d’Est med kalv, pølse og harrissa
Valnødde-sukkertærte med Citron creme
Entré med menu og vin: 650,- kr.

Mandag d. 4. februar kl. 18.00
Thomas Agergaard og Lars Jansson Trio

Lars Janssons berømmede trio slår denne aften pjalterne sammen med en særlig husven;
Thomas Agergaard. Hvis ikke det var fordi, han var så utrolig høj, ville vi overveje ham som husalf.
Men netop høj er, hvad man kan blive af denne svimlende gode saxofonist.
Han er både økologisk, dybsindig og fejende bæredygtig. Glæd jer.
Der er både noget til hjertet, hjernen, maven og mellemgulvet, når de 4 herrer ruller sig ud.
Vi for vores del ruller beredvilligt bedetæppet ud.

Mandags menuen:
Rillete på frilandsgris med rødbede-senneps salat
Kalve Ragout med Persillerødder, Rødbede og Perberrod
Chokolademousse med nøddecrumble og bærcoulis
Entré med menu og vin: 650,- kr.

Tirsdag d. 5. og onsdag d. 6. februar kl. 18.00
John Taylor/Mads Vinding Duo
BEMÆRK 2 DAGE I TRÆK!!! 

Det er med ufatteligt, slet skjult stolthed, at vi lægger rum til to aftener
med to af verdens allerypperste musikere.
De er ikke blot virtuose på hver deres instrument. Men er af den støbning, som sande kunstnere er skabt af.
At begynde at nævne, hvem de har spillet med hver især, ville være fjollet.
Næ, det er snarere: Hvem har spillet med dem!
At få lov til at blive lukket ind i deres univers for en stund, hvor kort den end måtte være,
er med garanti et af de smukkeste øjeblikke i et menneskes liv!
Mine damer og herrer! John Taylor og Mads Vinding! Mads Vinding og John Taylor!

Hold nu op, hvor bliver det STORT!

Tirsdags menuen:
Parfait af fuglelever med dadler, citron og rødvinssirup
Mr. Rossi’s Cassoulet med Confit, gris og kærlighed
Pain d’ Epice med Vanilie is

Onsdags menuen:
Terrine af Grambogård Kalv med salat af æbler og nødder
Braisseret Nakkekam af Grambogårdgris med Pommes Rissolé, Grønkål og sennepssauce
Pocheret Pære med chokoladesauce
Entré med menu og vin: 850,- kr.

Torsdag d. 7. februar kl. 18.00
Karsten Bagge Group

Hvis Karsten Bagge begyndte at strikke, ville han med garanti lave de mest forunderlige og smukke beklædningsgenstande,
vi endnu havde set. Med en pasform, så man aldrig ville tage sit tøj af. Uanset hvor smuk hun end måtte være!
Karsten er en af de ganske få, der ikke slår på tromme. Han spiller trommer!
Med sig har han halvdelen af DR Big Band (dem fra X-faktor).
Eller også er det bare Per Gade og Henrik Gunde på guitar og piano. De er altså virkelig gode!
Oh, og så må vi jo ikke glemme Thomas Fonnesbæk på bassen. (Det er ham med hornene).
Alt i alt en forrygende kvartet.

Torsdags menuen:
Fiskesuppe med urter
Husets Merguezpølse med Kål a la Pont d’Est og knuste kartofler
Creme Caramel med mandel tuille
Entré med menu og vin: 650,- kr.

Fredag d. 8. februar kl. 18.00
Thomas Clausen Trio

Thomas Clausen! BUM! Så er det sagt! Vi stryger lommetørklæderne til denne særlige aften.
Den mand spiller så ufatteligt smukt, at det er umuligt at få nok.
Vi er virkelig taknemmelige for endnu engang at kunne stille et absolut nystemt flygel til rådighed for hans formidable touch
– i samarbejde med PianoCompagniet selvfølgelig, hvem ellers?!?
Med sig har han Karsten Bagge og Thomas Fonnesbæk. Dem har vi besunget rigeligt de andre dage.
Så endnu engang: Thomas Clausen – BUM!

Fredags menuen:
Parfait af fuglelever med dadler, citron og rødvinssirup
Bouef Rousillon med Pommes puré og bagte rødbeder
Citron Fromage på Bergamotte med mandel Crumble
Entré med menu og vin: 650,- kr.

Lørdag. d. 9. februar kl. 18.00
Agergaard, Dahl, Ginman, Osgood

Ingen fest uden et fyrværkeri i finalen. Så her er det! Thomas Agergaard! Carsten Dahl! Lennart Ginman! Kresten Osgood!
Unge, som ikke er helt så unge mere. Fire af Danmarks allerstørste! Aller vildeste! Aller fedeste! Aller altmuligste!
Hr. Agergaard er som bekendt en gammel kending i disse jazzede haller.
Men et stort velkommen til de tre ikke særligt ukendte herre, skal absolut lyde fra vor side.
Vi glæder os, og har varmet rummet godt og grundigt op for jer. Tag den ud, mine herrer!

Lørdags menuen:
Brandade med porre i vinaigrete
Braisseret Kalvetykkam med Puy linser og syltet tomat
Bagte æbler med karamel, crumble og creme Anglaise
Entré med menu og vin: 650,- kr.

Comments are closed.