Nyhedsbrev februar 2- 2013

Kære alle.
Så blev det  officielt vinter.

Men her på bistroen i Classensgade triller vi ufortrødent viderer som intet var hændt.
Arh. Vi er en smule blæste oven på en uge med fanstastiske koncerter. Jazzstjerne fra ind og udland befolkede bistroen. Fyldte rummet med den skønneste musik. Folk valfartede til fra nær og fjern. Der var sågar en der fløj ind fra Japan for at høre en af koncerterne!!??
Men nok om det for denne gang.

Brunch

Lørdag d. 16. er der verdenspremierer på det nye hippe sort. Brunch-vinsmagning. I samarbejde med Kronevin kan man fra Kl. 10.00 møde Alice og Charles fra Domaine Octavin der vil holde en ganske uformel smagning, efter man har indtaget en lille brunch. Frie, saftige og herlige vin fra Jura i frankrig. Så kom du ikke på skiferie til alperne i denne omgang, kan man få en lille smagsprøve her i Classensgade. Det er laterligt billigt. Bare 175,- for en Croque, lidt pølse og ost og en ordentligt røvfuld vin.

Og brunch har vi jo sådan i almindelighed om lørdagen. Så ugen efter kan man jo kigge forbi. Og hvis man synes idéen om vinsmagning på morgenkvisten er bomben, skal man ikke holde sig tilbage. Vi har altid en proptrækker inden for rækkevidde.

Jazz på bistroen.

Da vi jo som bekendt er pjattede med musik i almindelighed og jazz i særdeleshed, har vores gode ven og topfede Crooner Søren Lampe inviteret sig selv til at synge, spille, underholde og kaste lys over lørdag d. 23. marts kl. 20.00. Vi har helt almindelig aften med mad og vin. Men skyder påskeferien igang med et ordentligt brag. Det er bare om ar få bestilt bord. Vi tager det hele som det kommer og skal bare slappe af og hygge os med mad, vin, musik og mere vin…

Take away.

Husk at I kan tage dagens hovedret med hjem til bare 125,- Så der er ikke flere undskyldninger for ikke at spise godt selv om I ikke vil spise ude.
Vi laver da også vores tatar til at tage med og mon ikke det er muligt at hive en flaske vin med hjem også.

Butikken

Vi er nu i den periode på året hvor det er sværrest at drive grøntsager frem. Men vi har da som altid økologiske/biodynamsike basis grønt i butikken.
Der er slvfølgelig også vores kalve terrine og vi hopper snart i pølseværkstedet igen. Ring og bestil hvis I vil være sikre. De løber nærmest af sig selv ud af døren.

Og så op med humøret. Det bliver lysere hver dag og om lidt er foråret over os. Så husk at nyde de frostklare dage og aftener og kom ind og hyg jer i selskab med de andre.

 

Vi ses

Comments are closed.