Nyhedsbrev februar 2014

Kære Alle.

Godt nytår først og fremmest.

Dernæst er nedtællingen til årets Vinter Jazz festival begyndt. Det kan I roligt begynde at glæde jer til!
I år få vi besøg af Hans Ulrik, Marilyn Mazur, Thomas Agergaard, Jesper Lundgaard og Jonas Johansen, blot for at nævne nogle få.
Men vigtigere endnu det er lykkedes at gafle endnu en af jazzens giganter. Selveste Bobo Stenson gæster os 3 aftner i træk med sin legendariske trio.
Han er en alt for sjælden gæst her i landet. Så vi er meget stolte. Så hvis man missede Enrico Pieranunzi i sommers kan man roligt skynde sig at bestille plads.
Datoerne og alt det der kan I læse jer til på hjemmesiden.

Hvis man ikke kan vente med at gå til jazzkoncert indtil da, henviser vi fra nu af til Montmartre. Fra i år laver vi maden der ind til. Altså rigtig mad til rigtige mennesker og så en omgang jazz til øregangene bag efter.
Det skal nok gå hen og blive hyggeligt.  Vi glæder os ihvertfald til at komme igang med det.

Ellers er det jo blot at sige at vi nu for alvor er gået ind i sæsonen for kål og rodfrugter. Det er jo også ganske hyggeligt. Blot vinteren ikke bliver ligeså lang som sidste år.

Vi glæder os til at se jer til endnu et år med mad og vin og hvad vi nu finder på af spas som tiden den skrider mod næste jul.

 

Comments are closed.