Nyhedsbrev november

Så blev det for alvor efterår. Men se det er jo egentligt en skøn tid.
Det byder vildt. Tætte retter der har stået og snuret over en sagte ild i timer. Vi har vildsvin på programmet i disse dage. Sådan rigtig vildsvin som Obelix kan lide det.

Men mere alvorligt så nærmer julen sig jo med hastige skridt. Vi har gjor klar til en lille julebuffet I kan tage med hjem og smæske jer med. Så I slipper for at lave noget i skal blot invitere nogle gæster så er den i vinkel.

Selve menuen vi laver her på Bistroen i hele december er såmænd også klar. Vi forsøger at tilfredsstille alle krav om low cab, Paleo, veganer og klassisk julesul på en og samme gang. Det lykkes med garanti ikke. Men det skal nok smage godt. -Specielt hvis man husker at drikke et lille glas til. Og vine har vi jo også. Glem nu ikke at I også er velkomne til at kigge forbi butikken og købe vine med hjem.

Julebuffet – ud af huset

2 slags marinerede sild, Rillettes med sennep og syltet rødbede,
Hjemmelavet pølse med grønlangkål og pommes risssolée,
sprødstegt svinebryst med rødkåls salat, 2 slags oste med kvædekompot,
æblesnitte med vaniliecreme, brød og smør

Alle disse herlighedder for blot 250,- pr. person. I skal dog minimum være 4 personer.

Julemenuen.

Braiseret Endive med hasselnødder, gulerods crudité og Anchoiade

Sprødstegt svinebryst med grønlangkål, rødbede og pomme rissolée

Pain d’Epice med vanille crème og solbær

Efter pres og høflige men bestemte forespørgsler
,bøjer vi os. Så fra den 1. december lukker vi op for endnu en dag med frokost. Så om lidt kan man besøge os og spise sig et smil på både torsdag, fredag og lørdag.

Som altid glæder vi os til at se jer.

Comments are closed.